Grevinde Danners våben

Jeg må med beklagelse konstatere, at det længe siden bloggen er blevet opdateret. Derfor er det med taknemmelighed, at jeg byder gæsteblogger Bo Møller velkommen igen! Bo Møller skriver følgende:

Det sidste indlæg om Berckentins Palæ er indeholdt i Helge Christensens bog. Det samme gælder Dannerhuset eller som det retteligt hedder, Frederik VII´s Stiftelse for Fattige Fruentimmere af Arbejderklassen. 

Grevinde Danners våben øverst på Dannerhuset.

Til den nyeste historie hører, at huset er renoveret inde og ude (det er fredet i klasse B) i 2009-12 med tilskud fra bl.a. Realdania og A.P. Møller-fonden.

I den forbindelse blev pladen med grevinde Danners våbenskjold nedtaget og sendt til undersøgelse og restaurering på Nationalmuseet. 

Her blev det konstateret at pladen er lavet af zink og har været grønmalet. (Jeg har altid troet, at pladen var lavet af kobber og derfor var irret!). Det var muligt at genskabe malingen, som så blev brugt ved restaureringen. Huset blev genåbnet 2. november 2012.

Varmings Tegnestue, som har været rådgiver på projektet, har været så venlig at lade os bruge noget af den fotodokumentation, der blev lavet og vi takker arkitekt Marianne Bregnhøj Kallesen for velvillig assistance.

Grevinde Danners våben fra kopibogen over Frederik VII's grevelige patenter, Rigsarkivet. 

Grevinde Danners våben på huset er ikke i overensstemmelse med grevindepatentet: Borten er forsvundet og valgsproget er flyttet ned i et bånd under skjoldet. Desuden er grevekronen erstattet af en tysk eller kontinental grevekrone. På Jægerspris Slot hænger grevindens våben også, og det er i overensstemmelse med patentet, bortset fra at nederste felt er gult og ikke hvidt.

Grevinde Danners våben på Jægerspris Slot.

Odd Fellow-palæet

Et af de mest karakteristiske palæer i Frederiksstaden ligger i Bredgade, som point de vue for Dronningens Tværgade. I dag er det kendt som Odd Fellow-palæet, men har gennem tiden haft forskellige navne og ejere. Flankeret af de i dag sørgeligt kuppelløse pavilloner ligger det tilbagetrukket fra gaden bag et smukt, men amputeret smedejernsgitter.

Odd Fellow-palæet, oprindeligt Berckentins Palæ i Bredgade

Palæets bygherre var Christian August greve af Berckentin (1694-1758), der var født i Mecklenburg og havde trådt i dansk tjeneste som ung. Han blev en væsentlig embedsmand og blev især anvendt som diplomat og bestred vigtige poster i enevældens centraladministration.

Berckentin erhvervede hele tre grunde til sit palæ, der blev opført 1751-1755. Bygherren fik altså kun glæde af palæet i tre år. Berckentins Palæ blev i 1762 købt af Heinrich Carl baron Schimmelmann, senere greve, i hvis slægts eje palæet var indtil 1884. Palæet blev da købt af selskabet ”Concertpalaiset”, der lod palæet ombygge i ganske væsentlig grad og tilføjede en stor koncertsal, der strakte sig over palæets oprindeligt ganske store have. Det var ved denne ombygning at de festlige nyrokokopavilloner blev opført og at smedejernsgitteret blev afkortet. I år 1900 købte Odd Fellow-ordenen palæet, i hvis eje det siden har været. En voldsom brand ødelagde store dele af palæet i 1992, og koncertsalen forsvandt ved denne lejlighed, i det den ikke som resten af palæet blev genopført.

Berckentins grevelige våben omgivet af Elefantordenens kæde på frontispicen

I det indre er der ikke meget bevaret af Berckentins gamle palæ, men facaden bærer stadig præg af den oprindelige bygherre. På frontispicen ses i en rokokokartouche Berckentins våben med krone og omgivet af Elefantordenens kæde – Berckentin blev Ridder af Elefantordenen i 1747 og greve i 1750. Våbenet er Berckentins stamvåben: ”Ved en rød sinister spids delt af guld og sølv”. Våbenet ses her nedenfor som det er gengivet i kopibogen over Frederik V’s grevelige patenter på Rigsarkivet. Hverken på palæet eller i kopibogen er våbenet gengivet med korrekt dansk grevekrone. 

Berckentins våben i grevepatentet, 1750. 

Rigshospitalet 1910

Bo Møller, der er styrelsesmedlem i både Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af bestyrelsen for Dansk Heraldisk Selskab, har været så venlig at sende et billede af det kongelige våben fra en af Rigshospitalets gamle bygninger fra 1910.

Foto: Bo Møller

Bygningen fungerer i dag som patienthotel, men skal efter det oplyste rives ned til fordel for en ny bygning. Det interessante i denne sammenhæng er våbenet, da dets indhold ikke passer med dateringen. I tredje felt ses under de tre kroner Islands stokfisk, Færøernes vædder og Grønlands isbjørn. Men våbenmærket for Island blev ændret i 1903 - fra den heraldisk set smukke stokfisk til en mere tam falk. Så hvorfor sidder et våben fra før 1903 på en bygning fra 1910? Der er flere muligheder; bygningen kan være rejst som en af de første, og har dermed stået færdig i flere år før hele komplekset blev indviet. Våbenet kan have siddet på en anden bygning og genbrugt på denne - eller man har haft et forældet forlæg at gå ud fra. Det sidste er set både før og siden. 

Frederiksstaden

I København findes et af Europas smukkeste byrum, Amalienborganlægget med de fire rokokopalæer omkring Salys prægtige rytterstatue af Frederik V. De fire palæer blev som bekendt bygget i midten af 1700-tallet, med hofbygmester Eigtved som den hovedansvarlige arkitekt, som boliger for fire adelsmænd, men efter Christiansborgs brand i 1794 blev palæerne residens for den kongelige familie.


Det mest pragtfulde af palæerne blev bygget af Frederik V’s fortrolige, overhofmarskal Adam Gottlob greve Moltke, der også var dybt involveret i planlægningen af hele Frederiksstaden. Efter branden på Christiansborg flyttede Christian VII ind i palæet, og efter ham bærer det nu navnet Christian VII’s Palæ.

Frontispicen på Christian VII's Palæ

På palæets frontispice vil man straks lægge mærke til Elefantordenens gyldne ordenskæde. Skjoldet, som kæden er lagt om, har engang båret Moltkes grevelige våben, og øverst er grevekronen erstattet af den kongelige krone efter ejerskiftet.

Det nuværende residenspalæ, der bærer Christian IX’s navn, blev oprindeligt bygget af Severin Leopoldus Løvenskiold, der dog inden palæet var færdigt, mageskiftede med Anne Sophie grevinde Schack, der erhvervede det til sin stedsønnesøn, Hans greve Schack. I 1794 blev palæet købt til kronprinsen, den senere Frederik VI, der var regent på sin syge fars vegne. Mellem de to palæer blev der bygget en kolonnade, tegnet af Harsdorff, med en forbindelsesgang øverst.

Frontispicen på Christian IX's Palæ

Frontispicen på dette palæ bærer intet våben, men øverst ses den kongelige krone. Dog ses på et mindre skjold forneden til venstre en løve – er det Løvenskiolds våben? På den modsatte side er et andet skjold, med en ørn, der flyver op mod solen. Hvis løvevåbenet er Løvenskiolds, hvis er så dette våben? Det er er ikke Løvenskiolds hustru, der var født Numsen. Kan det være moderens våben, og har Løvenskiold villet ære sine forældre ved at sætte deres våbener op på palæet? Moderen var født Brinch, og var ud af en købmandsfamilie i Arendal, Norge. Det har ikke været muligt at bekræfte, om slægten førte våben. Skjoldene kan også blot være generiske emblematiske figurer.

Det nuværende Christian VIII’s Palæ, oprindeligt bygget af Christian Frederik Levetzau, blev overtaget af arveprins Frederik i 1794. På frontispicen ses det under den kongelige krone det kongelige våben, som det så ud i perioden 1721-1819, men med en noget kuriøs detalje. I midterskjoldets fjerde felt ses Lauenborgs hestehoved, et felt som ikke blev tilføjet før den store forandring af det kongelige våben i 1819, som tabet af Norge og dermed fjernelsen af Norges våben afstedkom. Denne udgave af det kongelige våben har altså aldrig officielt eksisteret. Hvornår det er sat op, vides heller ikke.

Frontispicen på Christian VIII's Palæ

Det fjerde palæ, bygget af Joachim Brockdorff, var det første palæ der blev kongelig ejendom, idet det allerede i 1765 blev erhvervet af Frederik V. Palæet blev anvendt som først landkadet- og siden søkadetakademi, inden det i 1828 blev indrettet til bolig for den senere Frederik VII og dennes første hustru, Vilhelmine. Frederik VIII anvendte senere palæet som residens, og palæet bærer i dag hans navn.

Frontispicen på Frederik VIII's Palæ

Frontispicen bærer det såkaldte kabinetsvåben, et skjold med tre våbenmærker, Danmark, Norge og de tre kroner, omgivet af Elefantordenens kæde og kronet af kongekronen. Kabinetsvåbenet er fra før 1819, hvor Norges løve forsvandt fra det kongelige våben.

Den kunstneriske udførelse af våbenerne på Christian VIII’ Palæ og Frederik VIII’s Palæ kunne tyde på, at det er senere rekonstruktioner.

Omkring rytterstatuen står fire lygter, tegnet af J.D. Herholdt i 1886. De bærer Københavns våben i et såkaldt hestehovedskjold, der med sin italienske oprindelse i renæssancen var populært hos de historicistiske arkitekter i 1800-tallet. Våbenet indeholder dog et element, som ellers ikke ses – i bunden af skjoldet ses en delfin, nok en henvisning til Københavns status som søfartsby.

Velkommen til min blog, Heraldik i København.

I 1945 udkom en lille bog, skrevet af Helge Christensen og illustreret af Kai Thorning-Madsen. Titlen var Heraldiske Minder i København, en charmerende lille guide til heraldiske udsmykninger på bygninger i København.

Denne blog er tænkt som en uhøjtidelig fortsættelse af Helge Christensens bog, og jeg vil tage hans ønske i forordet til mig og ønske at bloggen her må "opfylde sin Mission - at gavne og fornøje."