Frederiksstaden

I København findes et af Europas smukkeste byrum, Amalienborganlægget med de fire rokokopalæer omkring Salys prægtige rytterstatue af Frederik V. De fire palæer blev som bekendt bygget i midten af 1700-tallet, med hofbygmester Eigtved som den hovedansvarlige arkitekt, som boliger for fire adelsmænd, men efter Christiansborgs brand i 1794 blev palæerne residens for den kongelige familie.


Det mest pragtfulde af palæerne blev bygget af Frederik V’s fortrolige, overhofmarskal Adam Gottlob greve Moltke, der også var dybt involveret i planlægningen af hele Frederiksstaden. Efter branden på Christiansborg flyttede Christian VII ind i palæet, og efter ham bærer det nu navnet Christian VII’s Palæ.

Frontispicen på Christian VII's Palæ

På palæets frontispice vil man straks lægge mærke til Elefantordenens gyldne ordenskæde. Skjoldet, som kæden er lagt om, har engang båret Moltkes grevelige våben, og øverst er grevekronen erstattet af den kongelige krone efter ejerskiftet.

Det nuværende residenspalæ, der bærer Christian IX’s navn, blev oprindeligt bygget af Severin Leopoldus Løvenskiold, der dog inden palæet var færdigt, mageskiftede med Anne Sophie grevinde Schack, der erhvervede det til sin stedsønnesøn, Hans greve Schack. I 1794 blev palæet købt til kronprinsen, den senere Frederik VI, der var regent på sin syge fars vegne. Mellem de to palæer blev der bygget en kolonnade, tegnet af Harsdorff, med en forbindelsesgang øverst.

Frontispicen på Christian IX's Palæ

Frontispicen på dette palæ bærer intet våben, men øverst ses den kongelige krone. Dog ses på et mindre skjold forneden til venstre en løve – er det Løvenskiolds våben? På den modsatte side er et andet skjold, med en ørn, der flyver op mod solen. Hvis løvevåbenet er Løvenskiolds, hvis er så dette våben? Det er er ikke Løvenskiolds hustru, der var født Numsen. Kan det være moderens våben, og har Løvenskiold villet ære sine forældre ved at sætte deres våbener op på palæet? Moderen var født Brinch, og var ud af en købmandsfamilie i Arendal, Norge. Det har ikke været muligt at bekræfte, om slægten førte våben. Skjoldene kan også blot være generiske emblematiske figurer.

Det nuværende Christian VIII’s Palæ, oprindeligt bygget af Christian Frederik Levetzau, blev overtaget af arveprins Frederik i 1794. På frontispicen ses det under den kongelige krone det kongelige våben, som det så ud i perioden 1721-1819, men med en noget kuriøs detalje. I midterskjoldets fjerde felt ses Lauenborgs hestehoved, et felt som ikke blev tilføjet før den store forandring af det kongelige våben i 1819, som tabet af Norge og dermed fjernelsen af Norges våben afstedkom. Denne udgave af det kongelige våben har altså aldrig officielt eksisteret. Hvornår det er sat op, vides heller ikke.

Frontispicen på Christian VIII's Palæ

Det fjerde palæ, bygget af Joachim Brockdorff, var det første palæ der blev kongelig ejendom, idet det allerede i 1765 blev erhvervet af Frederik V. Palæet blev anvendt som først landkadet- og siden søkadetakademi, inden det i 1828 blev indrettet til bolig for den senere Frederik VII og dennes første hustru, Vilhelmine. Frederik VIII anvendte senere palæet som residens, og palæet bærer i dag hans navn.

Frontispicen på Frederik VIII's Palæ

Frontispicen bærer det såkaldte kabinetsvåben, et skjold med tre våbenmærker, Danmark, Norge og de tre kroner, omgivet af Elefantordenens kæde og kronet af kongekronen. Kabinetsvåbenet er fra før 1819, hvor Norges løve forsvandt fra det kongelige våben.

Den kunstneriske udførelse af våbenerne på Christian VIII’ Palæ og Frederik VIII’s Palæ kunne tyde på, at det er senere rekonstruktioner.

Omkring rytterstatuen står fire lygter, tegnet af J.D. Herholdt i 1886. De bærer Københavns våben i et såkaldt hestehovedskjold, der med sin italienske oprindelse i renæssancen var populært hos de historicistiske arkitekter i 1800-tallet. Våbenet indeholder dog et element, som ellers ikke ses – i bunden af skjoldet ses en delfin, nok en henvisning til Københavns status som søfartsby.